Musikalsk foredrag ved Jeannet Ulrikkeholm

Tirsdag den 9. marts kl. 14.30 – 17.00 i Laden

Vi slutter sæsonen af med et musikalsk foredrag, hvor Jeannet Ulrikkeholm vil synge og spille danske og franske kærlighedssange. Hun akkompagnerer på guitar, cello og lut og fortæller om sangene undervejs, og publikum er med på fællessang.

Der er smukke danske sange med tekster af bl.a. Jeppe Aakjær, Tove Ditlevsen, Adam Oehlenschlæger og Halfdan Rasmussen. Der er forårssange, fredssange, historiske sange og Danmarkssange. Jeannet synger også en række sange, som Edith Piaf har gjort berømte. Fransk er et smukt sprog, men smukkest når det synges.

Mød op til et festligt arrangement. Kom glad, og gå gladere hjem.