Loppemarked

Den 15. juni afviklede VHG sit årlige loppemarked, og alt var forberedt til mindste detalje, rejsning af telte, sortering af alle loppeeffekterne, så det var nemt at gå efter lige den ting man måtte eje.
Masser af købelystne loppejægere havde da også taget opstilling i god tid for at være de første på pladsen, når snoren blev klippet.
Vejrguderne var ikke med os. Efter en times tid silede regnen ned, og det bevirkede desværre, at ved middagstid var pladsen næsten tømt for folk. Ærgerligt især når der var mulighed for at hygge sig med grillmad/kaffe.
Regnvejret gjorde at omsætningen i forhold til sidste år faldt med ca. 25.000 til ca. kr.. 175.000,-.
Det har dog ikke fået loppefolkene til at opgive, så loppemarkedet vender tilbage i 2020, hvor det afholdes den 13. juni.
Indsamlingen af effekter er allerede i gang.
Efter sommerferien (medio august) står en repræsentant for VHG på Møllevej 6B hver lørdag kl. 9.00-12.00 og tager imod effekter
Du kan også kontakte os for nærmere aftale om afhentning:
Lis 2112 6274
Ellen 6171 9627
Jens 4030 7206