Hvornår:
13. november 2019 kl. 19:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2019-11-13T19:00:00+01:00
2019-11-13T19:15:00+01:00
Hvor:
Høm Kirke

Salmeforedrag ved Iben Krogsdal

onsdag den 13. november kl. 19.00 i Høm kirke
Vi får besøg af Iben Krogsdal, som er forfatter og salmedigter, og hun vil præsentere en række af sine nyeste salmer. Hun vil fortælle om salmernes tilblivelse med afsæt i det moderne menneskeliv, hvor begreber som synd, nåde og opstandelse for mange ikke længere giver mening på samme måde som før. Og hvad gør man så? Undervejs i foredraget synges en række nye salmer, og der vil blive tid til diskussion.

Iben Krogsdal (født 1967) er skønlitterær forfatter. Hun er vokset op på Mors og er oprindeligt uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og siden ph.d. i religionsvidenskab. I 2000 debuterede hun som forfatter med novel-lesamlingen ”Træfpunkter”, og i 2010 debuterede hun som salmedigter med bogen ”Vi som er søgende”.

Vi har flere af Iben Krogsdals salmer i vores nye salmetillæg 100 salmer, som vi bruger i kirken.